Endringer i smitteverntiltak som gjelder fra 12. februar 2022, kl. 10
 

Overordnede råd om smittevern til befolkningen

  • Ha god hånd- og hostehygiene
  • Følg vaksinasjonsprogrammet
  • Test deg ved symptomer. Det er ikke lenger nødvendig å teste seg hvis du ikke har symptomer.
  • Ved positiv koronatest anbefales det at voksne holder seg hjemme i fire dager.
  • Ta kontakt med legen din dersom du er bekymret for egen helse eller for barnet ditt.

Råd til risikogrupper og uvaksinerte

  • Dersom du har risiko for alvorlig sykdom ved koronasmitte, må du selv vurdere risikoen for smitte og egen risiko for alvorlig sykdom mot behovet for kontakt med andre. Dette gjelder også for dem som ikke er vaksinerte. 
  • Om du har høy risiko for alvorlig sykdom bør du rådføre deg med legen din om du bør skjerme deg i perioder med mye smitte.
  • Mer om risikogrupper for koronasykdom på helsenorge.no

Avstand og sosial kontakt

  • Det er ikke lenger generelt råd om 1 meters avstand i samfunnet.
  • Dersom du har nylig oppstått luftveissymptom, bør du holde avstand til andre, særlig til personer i risikogrupper.
  • Med et høyt smittepress som nå, bør grupper som fremdeles ha økt risiko for alvorlig sykdom, begrense antallet nærkontakter.

Munnbind

  • Det er ikke lenger påbud om å bruke munnbind.
  • Er du nærkontakt med personer i risikogrupper og om du har luftveissymptomer eller forkjølelse, bør du bruke munnbind. Se hvem som er i risikogruppene på helsenorge.no  
  • Er du i en risikogruppe eller uvaksinert, bør du bruke munnbind ute blant folk i perioder med mye smitte, dersom det er vanskelig å holde avstand til andre.

Testing

  • Om du har luftveissymptom som nylig har oppstått bør du teste deg for koronasykdom.
  • Om du ikke har symptom og bor sammen en som er smittet, trenger du ikke teste deg.
  • Dersom du får positiv selvtest hjemme, bør du registrere dette i kommunens system for å spore smitte. En positiv selvtest blir ikke registrert på helsenorge.no, og vil ikke bli vist i koronasertifikatet.
  • Dersom du ikke er fullstendig vaksinert, om du for eksempel mangler oppfriskingsdose, bør du ta ny test på en teststasjon og få bekreftet den positive selvtesten.
  • Det er ikke nødvendig med bekreftende test for dem som har fått oppfriskingsdose (booster) eller er grunnvaksinerte og etterpå har gått hatt koronasykdom de siste 3 månedene.

Isolasjon

  • Dersom du blir smittet med korona er det ikke lenger et krav at du må isolere deg.
  • Har du fått bekreftet koronasmitte bør du holde deg hjemme i 4 døgn fra symptomene startet til du har vært feberfri i et døgn. Hold avstand til andre i hjemmet og bruk munnbind.
  • Barn i grunnskolealder og yngre, trenger ikke holde seg hjemme i fire døgn om de blir smittet med korona. Disse barna trenger bare holde seg hjemme dersom de er syke og kan gå på skolen eller i barnehagen når de har vært feberfrie i 24 timer.  

Smittesporing

  • Om du blir smittet med korona trenger du ikke lenger informere nærkontaktene dine om smitten.

Skoler, barnehager og SFO

  • Skoler, barnehager og SFO kan ha normal drift som følger overordnede råd om smittevern til befolkningen.
  • Det er ikke lenger påbud om at driften skal være smittevernfaglig forsvarlig etter covid-19-forskriften. 

Universiteter, høyskoler og fagskoler

  • Universitet, høyskoler og fagskoler kan ha normal drift som følger overordnede råd om smittevern til befolkningen.
  • Det er ikke lenger påbud om at driften skal være smittevernfaglig forsvarlig etter covid-19-forskriften. 

Arbeidsliv

  • Arbeidslivet generelt kan ha normal drift som følger overordnede råd om smittevern til befolkningen.
  • Arbeidsgivere må selv vurdere hvilket behov de har for å hindre smitte og gi retningslinjer for sine ansatte. Det er viktig å legge forholdene til rette på arbeidsplassene slik at risikogrupper har nødvendig fleksibilitet.

Arrangement og sammenkomster

  • Arrangører kan ha normal drift som følger de overordnede rådene om smittevern til befolkningen.
  • Det er ikke lenger krav til arrangører om størrelsen på arrangementer og sammenkomster. Det er heller ikke krav om å tilrettelegge for avstand mellom deltakere.  
  • Det er ikke lenger krav om at driften skal være smittevernfaglig forsvarlig etter covid-19-forskriften.

Smittevernfaglig forsvarlig drift

  • Regjeringen opphever krav til smittevernfaglig forsvarlig drift for å kunne holde åpent for bibliotek, museer, bingohaller, bowlinghaller, svømmehaller, badeland, spaanlegg, hotellbasseng, treningssentre, kjøpesentre, butikker, varemesser, midlertidige markeder, fornøyelsesparker, lekeland, spillehaller og lignende.
  • Disse virksomhetene kan ha normal drift som følger de overordnede rådene om smittevern til befolkningen.

Inn og utreise

  • Regjeringen har opphevet forskriftfestete krav ved reiser inn til Norge. Nå gjelder de ordinære rådene om smittevern, som for eksempel å teste seg om en har symptom.
  • Det er fortsatt ikke en normal tilstand i mange land. Flere land har strenge restriksjoner og smitteverntiltak for dem som vil reise dit. 

Ved reise til og fra Svalbard gjelder fortsatt særlige krav

  • Det er fortsatt krav om test før avreise til Svalbard. Unntatt fra dette kravet er de som kan dokumentere at de er fastboende på Svalbard eller at de er fullvaksinerte eller har vært gjennom koronasykdom.

Alle som ankommer Svalbard skal fremdeles teste seg for covid-19 innen 24 timer etter ankomst.

 

Rievdadusat njoammunsuodjaleami doaibmabijuin mat gustojit guovvamánu 12. beaivvi 2022, dii. 10 rájes
 

Bajit dási njoammunsuodjaleami rávvagat álbmogii

  • Doala buori giehta- ja gossanhygiena
  • Čuovo boahkuhanprográmma
  • Váldde iskosa jus leat dávdamearkkat. Ii leat šat dárbbašlaš váldit alddát iskosa jus eai leat dávdamearkkat.
  • Jus koronaiskkus lea positiiva ávžžuhuvvo ahte rávis olbmot bissot ruovttus njeallje beaivvi.
  • Váldde oktavuođa doaktáriin jus fuolastuvat iežat dearvvašvuođa dahje iežat máná geažil.

Rávvagat várrajoavkkuide ja sidjiide geat eai leat boahkuhuvvon

  • Jus lea várra ahte don buohccát bahuid koronanjoammuma dihte, de fertet ieš árvvoštallat njoammunvára ja vára buohccát bahuid oktavuođadárbbu ektui earáiguin. Dát guoská maiddái sidjiide geat eai leat boahkuhuvvon. 
  • Jus lea alla várra ahte don buohccát bahuid, de berret don ráđđádallat iežat doaktáriin dan birra berret go gáhttet iežat áigodagaid go lea olu njoammun.
  • Eambbo koronadávdda várrajoavkkuid birra helsenorge.no neahttasiiddus

Gaska ja sosiála oktavuohta

  • Ii leat šat obbalaš ráva doallat mehtera gaskka servodagas.
  • Jus dus leat aiddo čuožžilan dávdamearkkat vuoiŋŋahagas, de berret doallat gaskka earáide, earenoamážit várrajoavkkuid olbmuide.
  • Go lea ná alla njoammun go dál, berrejit joavkkut main ain lea várra buohccát bahuid, ráddjet man olu lagas oktavuođat sis leat.

Njálbmesuodji

  • Ii leat šat geatnegahtton atnit njálbmesuoji.
  • Jus leat leamaš lahkalaga várrajoavkkuid olbmuiguin ja jus dus leat dávdamearkkat vuoiŋŋahagas dahje nuorvu, de berret don atnit njálbmesuoji. Geahča geat gullet várrajoavkkuide helsenorge.no neahttasiiddus  
  • Jus leat várrajoavkkus dahje it leat boahkuhuvvon, de berret don atnit njálbmesuoji go leat olbmuid siste áigodagaid go lea olu njoammun, jus lea váttis doallat gaskka earáide.

Iskan

  • Jus dus leat áiddo čuožžilan dávdamearkkat vuoiŋŋahagas berret iskkahit leago dus koronadávda.
  • Jus dus eai leat dávdamearkkat ja ásat ovttas njoammuduvvon olbmuin , it dárbbaš váldit iskosa alddát.
  • Jus ruovttus váldon iešiskkus lea positiiva, de berret don registreret dan gieldda njoammunguorrama vuogádahkii. Positiiva iešiskkus ii registrerejuvvo helsenorge.no neahttasiidui, iige oidno koronasertifikáhtas.
  • Jus it leat ollásit boahkuhuvvon, jus dus ovdamearkka dihte váilu ođasmahttinboahku, de berret don váldit ođđa iskosa iskanstašuvnnas duođaštan dihte dan positiiva iešiskosa.
  • Sii geat leat ožžon ođasmahttinboahku (booster) dahje leat vuođđoboahkuhuvvon ja maŋŋil buohcan koronain dan maŋemus 3 mánu eai dárbbaš váldit duođaštaniskosa.

Isolašuvdna

  • Jus dutnje lea korona njommon ii leat šat gáibádus ahte fertet isoleret iežat.
  • Jus dus lea duođaštuvvon koronanjoammun de beret bissut ruovttus 4 jándora dan rájes go dávdamearkkat álge dássážii go ii leat šat leamaš feber jándorii. Doala gaskka earáide ruovttus ja ane njálbmesuoji.
  • Mánát vuođđoskuvlaagis ja nuorabut, eai dárbbaš šat bissut ruovttus njeallje jándora jus korona njoammu. Dát mánát galget dušše bissut ruovttus jus leat buohccit ja sáhttet mannat skuvlii dahje mánáidgárdái jus ii leat leamaš feber 24 diibmui.  

Njoammunguorran

  • Jus dutnje lea njommon korona it dárbbaš šat dieđihit njoammuma iežat lagasoktavuođaide.

Skuvllat mánáidgárddit ja SÁO

  • Skuvllat, mánáidgárddit ja SÁO sáhttet doaimmahuvvot nugo dábálaččat ja čuovvut bajit dási njoammunsuodjaleami rávvagiid álbmogii.
  • Ii leat šat geatnegahtton ahte doaibma galgá leat njoammunfágalaččat dohkálaš covid-19-láhkanjuolggadusa mielde. 

Universitehtat, allaskuvllat ja fágaskuvllat

  • Universitehtat, allaskuvllat ja fágaskuvllat sáhttet doaimmahuvvot nugo dábálaččat ja čuovvut álbmoga bajit dási njoammunsuodjaleami rávvagiid álbmogii.
  • Ii leat šat geatnegahtton ahte doaibma galgá leat njoammufágalaččat dohkálaš covid-19-láhkanjuolggadusa mielde. 

Bargoeallin

  • Bargoeallin sáhttá doaimmahuvvot dábálaččat ja čuovvut bajit dási  njoammunsuodjaleami rávvagiid álbmogii.
  • Bargoaddit fertejit ieža árvvoštallat iežaset dárbbuid eastadit njoammuma ja mearridit njuolggadusaid bargiidasaset. Lea deaŧalaš láhčit dilálašvuođa bargosajiin addit várrajoavkkuide dárbbašlaš heivehanmuni.

Doalut ja čoahkkaneamit

  • Lágideaddji sáhttá doaimmahit nugo dábálaččat ja čuovvut njoammunsuodjaleami bajit dási rávvagiid álbmogii.
  • Ii leat šat gáibádus lágideddjiide doaluid ja čoahkkanemiid sturrodahkii. Ii leat šat gáibádus láhčit oasseváldiidege vejolašvuođa doallat gaskka.  
  • Ii leat šat gáibádus ahte doaibma galgá leat njoammunfágalaččat dohkálaš covid-19-láhkanjuolggadusa mielde.

Njoammunfágalaš dohkálaš doaibma

  • Ráđđehus heaittiha gáibádusa girjerádjosiid, museaid, bingohállaid, bowlinghállaid, vuojadanhállaid, vuojadanbáikkiid, sparusttegiid, hoteallabasseaŋŋaid, lášmmohallan- guovddážiid, gávpeguovddážiid, gávppiid, gálvomárkaniid, gaskaboddosaš márkaniid, lustopárkkaid, lekelánddaid, spillenhállaid ja sullasaččaid doaibma galgá leat njoammunfágalaččat dohkálaš jus galget beassat doallat rabas.
  • Dat sáhttet doaimmahuvvot nugo dábálaččat ja čuovvut bajit dási rávvagiid njoammuma eastadeami ektui álbmogii.

Mátkkošteapmi

  • Ráđđehus lea heaittihan láhkanjuolggadusas addon gáibádusaid mátkkoštit Norgii. Dál gustojit dat dábálaš njoammunsuodjaleami rávvagat, nugo ovdamearkka dihte váldit iskosa  jus leat dávdamearkkat.
  • Ii leat vuos dábálaš dilli olu riikkain, olu riikkain leat garra gáržžideamit ja doaibmabijut eastadit njoammuma sidjiide geat áigot mátkkoštit dohko. 

Leat ain earenoamáš gáibádusat ruoktot ovdan mátkkiide Svalbárdii

  • Gáibiduvvo ain iskkus ovdal go mátkkošta Svalbárdii. Sii geat besset dan gáibádusas leat sii geat sáhttet duođaštit ahte ásset bissovaččat Svalbárddas dahje ahte leat ollásit boahkuhuvvon dahje buohcan koronadávddain.
  • Buohkat geat bohtet Svalbárdii galget ain váldit covid-19 iskosa ovdal go 24 diimmu leat gollan maŋŋil go bohte.